Når man oplever sig selv, midt i 40’erne og efter et langt ægteskab, pludselig som single, kan virkeligheden virke skræmmende. Når man vel har gennemgået processen og har fundet ud af, at livet faktisk er ret så skønt at leves, opstår det næste dilemma.
Hvor går man hen?
Man er for gammel til byen, man vil ikke presse sit netværk for at finde en passende single i deres omgangskreds, man vil gerne opleve kærligheden igen, og man har et naturligt behov for at blive bekræftet igen. Så er det man kaster sig over internettet og dets muligheder.
Nogle singler er pinlige over det, andre ligeglade. Nogle søger prinsen/prinsessen, andre søger en der opfylder det seksuelle behov. Hvordan skal man så kunne gennemskue, hvad den anden person søger?
Mine oplevelser på nettet har været blandede, overvejende positive, da jeg har mødt mange skønne mennesker, og faktisk fået rigtige venner ud af det.
Men kan man finde kærligheden på Dating.dk?
Jeg ved det ikke, vi lever vel alle i håbet om at muligheden er der. Når man først begynder at blogge, så opstår et nyt dilemma, man er ikke længere helt søgende. Man får en tendens til at ”glemme” selve pointen med at være på dating. Man kommer ind i et fællesskab, der alle er singler og som hen ad vejen opstår som en slags ”familie” – på godt og ondt. Man bruger mere og mere af tiden på bloggen, og ind i mellem køber man fremhævninger på forsiden, så man på den måde opnår en del besøg samt breve. Man er gået fra at være søgende, til at lade de andre opsøge en. Jargonen på bloggen kan til tider være hård, efterhånden som bloggerne kender hinanden, kan man tillade sig at sige en masse, også mange ting er underforstået, og for en profil, der ikke blogger, kan det opleves både ubehageligt og hårdt.
Jeg tror selv på, de af os der falder i blogfælden, og som gemmer os bag bloggerne, er ensomme og lige så søgende som alle de andre profiler, men tiden på dating og det fællesskab, vi har opnået igennem bloggen, har skabt en anden slags singler; kræsne og måske ikke så søgende, som vi giver udtryk for.. eller er vi bare blevet for magelige..?
/Chrina