Det var en lørdag aften…

stearinlys og laptopSå sidder man her igen. Alene en lørdag aften. Efterhånden tænker jeg ikke over det så meget mere. Det er bare sådan… og har været det i to års tid. Jeg har det helt fint som single, nyder min frihed, og den egoisme jeg kan tillade mig. Min singletilværelse er selvvalgt.

 

Men på tænksomme aftener, som denne, kan jeg ikke lade være med, at tænke på hvad det gør ved os indeni… uden at vi måske umiddelbart lægger mærke til det.

 

Det er jo bare blevet sådan, at jeg er single… evighedssingle. Altid alene til familie- og vennesammenkomster. Der er efterhånden ikke nogen der stiller spørgsmålstegn ved det mere, eller prøver at smede mig sammen med en eller anden i deres omgangskreds. Det var ellers meget yndet i starten af min singletid. Spørgsmålene “Hvordan går det så med kærligheden?” og “Hvordan kan en yndig pige som dig dog være single?” blev stillet ved hver given lejllighed, og folk havde travlt med, at have ondt af mig, på mine vegne. Og sikkert osse deres egne. Har nu aldrig helt forstået hvorfor nogle mennesker tror, at man kun kan være lykkelig, hvis man er i forhold. Det er i hvert fald ikke alfa og omega for mig. Men det er vist helt normalt, at mennesker prøver at overføre deres egne drømme, ønsker og ambitioner til andre.

 

Jeg ved jo godt, at det muligvis er fordi, jeg lykkeligt har fortrængt de glæder der trods alt er ved at have en kæreste. Det er lidt svært at overse, at der altså mangler noget, på sådan en lørdag aften, hvor jeg sidder alene, i stearinlysenes blafren, med mit ensomme glas rødvin, og den bærbare i skødet – naturligvis online på Dating.dk.

 

Jeg tænker vist over det alligevel, når alt kommer til alt.

 

/Fairy Inc.

Kategori: Blog Tags:
4 kommentarer Del artiklen med vennerne:

  • Henrik

    Kommentar til Brig.
    be2?? De er altså taget med hånden i kageskuffen ved at lave falske profiler og falske piger der kontakter een.
    Din gemene hykler.


  • Henrik

    Har altid undret mig over at en kvinde skal sidde alene en lørdag aften. Eet er at en mand behøver det.
    Der er nu flere mænd end kvinder, så de kan ikke alle få en.

    Det er heller ikke kvinderne der skal tage initiativet til kontakten.
    og jeg har ladet mig fortælle at kvinder kan få op til 30 mails om dagen!!.
    Men ud af over 200 kvinder jeg har skrevet til i løbet af et år, var der omkring 10 der svarede med et forhastet NEJ. De eneste der gad date mig, var de, der selv havde fundet mig. Herunder et par stykker der var ludere.

    Jeg har været gift i 15 år (hun forlod mig fordi hun fandt ud af hun var lesbisk, så ikke noget med at “pege finger” af mig som om jeg har en masse fejl som kvinder “fornemmer med rette” jeg har. Det har IKKE noget på sig.)

    Jeg bliver altså fravalgt på baggrund af totalt useriøse kriterier. Og nej i søger ikke en trofast mand. I fravælger ham hele tiden… Det er jo derfor i “stadigvæk” er alene og går fra det ene forliste forhold til det andet.

    I er faktisk den mest “troløse” i Jeres eget liv.

  • Ja det er sært nok ik! Det er utroligt som man kan vænne sig til tingenes tilstand eller i dette tilfælde stilstand. Jeg har en teori om, at det er fordi vi har så mange andre relationer at vedligeholde, Fjæsbog og den slags, at vi faktisk er glade for at kunne være os selv en gang imellem– alene, alene med tanker, sorger, glæder, oplevelser, god vin, stearinlys og så videre der bare er 200% bedre med en man holder af. Eller også så har man bare kastet håndklædet i ringen, og er holdt op med at prøve at få brugt sit hjerte, til andet end at pumpe blod rundt i kroppen. Hvilken en er du?

  • At finde kærligheden er svært – be2 gør det lidt lettere for dig.


kommenter