Det er jo forskelligt, hvordan sådanne brev udveksles og udvikles, de seriøse fortæller lidt om sig selv, de useriøse – og dem jeg meget hurtigt sorterer fra, begynder på sex ting i løbet af de første 2-3 breve… Jeg undrer mig tit over de profiler, for godt nok er jeg ikke hæmmet omkring mig selv og min krop, men hvordan kan de dog tro, at jeg fortæller intime detaljer eller sender afslørende billeder til nogen, jeg slet ikke kender? Tror de, at vi kvinder tænder helt vildt på snuskede breve og fantasier? Helt ærligt, så kan vi da bare købe en pornografisk film eller et blad. Der kunne skrives blogge om de mest fantasiløse og usexede måder, nogle mænd prøver at komme i kontakt på!

Tilbage til sympatien. Så er det lidt afgørende, hvornår man mødes, går der for lang tid, begynder interessen at blive lidt anstrengt, for hvor meget har man lyst til at røbe til en person, man endnu ikke har mødt? Mødes man for hurtigt, kan det vise sig, at den person slet ikke er, den han/hun havde udgivet sig for at være. Man mærker det selv. Der findes ingen facit. Men så opstår næste problematik.

Hvad skal man tage på til den første ”date”?

Det er måske ikke det store problem for mænd, men jeg kan så absolut røbe, at der er et problem for kvinder.. Vejret spiller selvfølgelig også en rolle. Men skal det være casual, kjole eller lange bukser? Skal make-up være diskret, eller som når man skal en tur i byen? Så mangler man bare at aftale en lille ting, før man endelig kan mødes.

Hvor skal man mødes?

Afhængigt af afstanden, synes jeg, at man skal mødes et neutralt sted. Jeg kender til flere, der ikke har noget i mod at mødes privat hos en af profilerne. Men for mig føles det tryggere at mødes på en cafe eller lignende. For føler man at der ikke er noget kemi i virkeligheden, kan man hurtigt sige farvel og komme videre. Det findes næsten ikke noget værre, når man møder en man har skrevet godt sammen med, og det første man tænker er; Åh, nej. Hvordan kommer jeg så lige væk herfra…? Er kemien der, betyder stedet jo ikke så meget, så kan man jo bare gå videre sammen.

Det er ingen, der siger, det skal være nemt at date. Det er faktisk en hel videnskab!

/Chrina  t5a2pcxwe4

Artikel fra: DatingBloggen.dk

Det ”svære” møde

 
Men med hvilken ret kan vi tillade os at sortere mennesker fra, bare fordi de ikke opfylder alle vores ønsker og krav? Hvad er det vi reelt sorterer fra? Snyder vi os ikke i virkeligheden for en masse oplevelser? Hvordan kan vi tillade os det? 

Er det fordi, vi er perfekte?

Har vi ikke også en masse med i bagagen, både gode men måske også af den mindre gode slags? Eller er det bare for nemt, når det ikke er så personligt, at tænke; nej, han vejer for meget. Han har et dårligt arbejde. Han bor kun i lejlighed. Ja, listen kan være meget lang. 

Det ”farlige” ved at være på en datingside, er jo at det er så nemt, at sidde og kigge på en profil, og så sortere fra. Vi ved jo ikke, hvad det er vi siger nej tak til. Når man så har været på siden et stykke tid, så bliver man først rigtig kræsen. Til tider ganske urealistiske i det vi ønsker os. Vi ønsker os en virkelighed, som vi selv har designet, men så er det bare ærgerligt, at ingen af de andre profiler kan opfylde vores ønsker eller krav. 

Netdating er upersonlig.

Vi kan ikke opleve kemien, vi kan ikke se bag om profilen. Alt vi har at forholde os til, er et billede og en smule tekst. Og er ingen af delene gode, så er løbet altså kørt. Det kræver en holdningsændring blandt os brugere, hvis siden skal blive mere personlig. Det kan lyde som en umulig opgave, men du kan jo starte med dig – og jeg med mig – så er vi allerede i gang. 

For som det er i øjeblikket, og hvis du ikke har mulighed for at få taget et godt billede eller mulighed for at skrive en tekst, der fanger – så er der vist ikke meget håb…

/Chrina

Artikel fra: DatingBloggen.dk

Kan vi sammenligne dating med et supermarked?