Men på tænksomme aftener, som denne, kan jeg ikke lade være med, at tænke på hvad det gør ved os indeni… uden at vi måske umiddelbart lægger mærke til det.

Det er jo bare blevet sådan, at jeg er single… evighedssingle. Altid alene til familie- og vennesammenkomster. Der er efterhånden ikke nogen der stiller spørgsmålstegn ved det mere, eller prøver at smede mig sammen med en eller anden i deres omgangskreds. Det var ellers meget yndet i starten af min singletid. Spørgsmålene “Hvordan går det så med kærligheden?” og “Hvordan kan en yndig pige som dig dog være single?” blev stillet ved hver given lejllighed, og folk havde travlt med, at have ondt af mig, på mine vegne. Og sikkert osse deres egne. Har nu aldrig helt forstået hvorfor nogle mennesker tror, at man kun kan være lykkelig, hvis man er i forhold. Det er i hvert fald ikke alfa og omega for mig. Men det er vist helt normalt, at mennesker prøver at overføre deres egne drømme, ønsker og ambitioner til andre.

Jeg ved jo godt, at det muligvis er fordi, jeg lykkeligt har fortrængt de glæder der trods alt er ved at have en kæreste. Det er lidt svært at overse, at der altså mangler noget, på sådan en lørdag aften, hvor jeg sidder alene, i stearinlysenes blafren, med mit ensomme glas rødvin, og den bærbare i skødet – naturligvis online på Dating.dk.

Jeg tænker vist over det alligevel, når alt kommer til alt.

/Fairy Inc.

Artikel fra: DatingBloggen.dk

Det var en lørdag aften…

Det var en flot solskinsdag, en lørdag i starten af august måned. Til selve kirkevielsen var jeg bare en af de andre gæster, jeg tudede som de andre kvinder og skilte mig på ingen måde ud fra flokken. Da brudeparret skulle tage billeder, kørte alle bryllupsgæster videre til restauranten og fik lidt forfriskninger. Der blev talt lidt på kryds og tværs, mange af gæsterne kendte ikke hinanden, så ingen vidste rigtigt, hvem der fulgtes med hvem. Så blev der kaldt til bords, og alle skulle finde deres pladser. 

Jeg passede ikke ind i flokken

Så var det, det var ved at gå op for mig, at jeg ikke lige passede helt ind i flokken. Parvis gik de ind og fandt deres pladser, mens jeg traskede alene bagefter. Brudeparret havde da heldigvis ikke glemt mig, der fandtes skam også en plads til mig. Jeg var så heldig at få gommens bedstefar til bords. Han havde været enkemand i mange år, og helbredet var ikke længere helt på toppen. ”Jeg hører ikke så godt længere, og øjnene driller også”, fortalte han højlydt. 

Jeg er ikke i tvivl om, at min bordherre engang var en underholdende og hyggelig mand, men årene havde nu sat sine spor. Han havde ikke længere meget glæde i sit liv, til gengæld var han god til, at fortælle om det som ikke fungerede optimalt og sygdomme fyldte en hel del. Heldigvis var det ikke nødvendigt at svare, da han brugte timerne fuldt ud ved bordet og fik luft for sin harme, skuffelse og ensomhed. Jeg sad fast, og han vidste det. Det var en timelang monolog, der aldrig fik en ende. Jeg tænkte, at jeg nu måske var berettiget til psykologisk krisehjælp, for at komme af med den voldsomme oplevelse. 

Mens jeg sad og ”lyttede”, kiggede jeg mig omkring. De andre gæster hyggede sig, og jeg bemærkede, at flere af dem i ny og næ, så hen til mig og min bordherre. Flere af mændene havde et beklagende smil og sendte et lille nik, mens kvinderne smilede, så jeg nærmest blev bange, deres smil kunne passende sammenlignes med en schæferhunds smil. 

Er jeg en trussel alene fordi jeg er single?

Aftenen var lang, men den havde en ende, og jeg overlevede. Muligvis har jeg gjort en forskel for bedstefaren, det håber jeg i hvert fald. Til kaffen fik jeg fri, og kunne så blande mig med resten af selskabet. Kvinderne holdt godt fast i deres mænd, hvilket ikke generede mig, da jeg ikke er på jagt efter en gift mand. Til gengæld forbavses jeg hver gang af denne opførsel. Er de virkelig så usikre på deres forhold, at de ikke kan give lidt pusterum til en fest? Eller opfatter de mig som en virkelig trussel? Bare for at jeg er single? 

Jeg må være lækker!

Efterfølgende har jeg tænkt lidt over grunden til, at jeg blev sat sammen med bedstefaren. Jeg er klar over, at min veninde ikke har gjort det for at være ond. De havde en bordplan, der skulle gå op. Og måske er min veninde ikke en helt så god veninde, hvis hun tror, at jeg ville jagte de gifte mænd…. Men jeg har besluttet mig for, at tolke det som et kæmpekompliment – jeg må virkelig være en lækker steg, der kan vælge og vrage blandt alle mænd…. 

/Chrina

Artikel fra: DatingBloggen.dk

Single til bryllup…

Netværket støtter op, og er ualmindeligt hjælpsomme. De er stolte af, hvor godt vi kan klare det. De synes samtidigt, det er en god historie at fortælle andre venner. Ikke af ondskab. Nej, både for at rose kvinden, men også for at vise deres tolerance, og at de ikke svigter en ven i nød. 

Skår i glæden

Til fester og større begivenheder begynder det at komme lidt skår i glæden. Man bliver stadig inviteret, men de håber, man har mødt en ny kærlighed, ikke for deres skyld, men for at vise omverden, at man er kommet videre og ikke længere går og sørger. Her begynder man så, at blive en smule træt af spørgsmålene om den nye kæreste, for de tror simpelthen ikke på, at man faktisk har det godt, og man er kommet videre. Skal man virkelig have en kæreste for at være lykkelig? 

Den manglende kæreste bliver et større problem for netværket, og næste skridt er så, at de desperat begynder at undersøge muligheden for at kende en passende single, som de vil parre sammen med en. 

Man prøver at undslå sig, men det nytter ikke noget. De er fast besluttet på, at de vil føre to mennesker sammen – koste hvad det koste vil… 

Faldt i fælden

Jeg taler af egen erfaring, og jeg kan roligt sige, at den aften jeg blev lokket i fælden, ikke var en optimal aften. Det er mange, mange år siden, jeg har prøvet at krumme mine tæer så meget sammen. Mine kæber var fuldstændigt ømme, da jeg kæmpede for at ikke give efter for trangen til at gabe konstant. Gorm var en flink mand, den ros skal han have. Men så er der vist ikke mere, jeg kan sige om den aften….

Min hemmelige kæreste

 Nu har jeg så fundet den bedste løsning på problemet, som har givet mig en lille pause fra netværkets behjælpelighed. En pause som jeg kan bruge til, at date med de fyre, jeg møder. Jeg har opdigtet en hemmelig kæreste.. Han er så hemmelig, og det hele er så nyt, at jeg slet ikke kan eller vil røbe nogle detaljer. Jeg smiler bare hemmelighedsfuldt og blinker med øjnene… 

Jeg nyder mit singleliv fuldt ud igen! 

/Chrina

Artikel fra: DatingBloggen.dk

Den stærke singlekvinde

Der bliver spurgt ind til det, hver gang: ”Hvad så, har du fået en kæreste”? 

Og når jeg svarer sandfærdigt, at det har jeg ikke, for har ikke følt mig parat til det før nu, kan jeg mærke, at det gør dem kede af det. De vil så gerne have, at jeg får en kæreste. Det ville vise, at jeg er kommet videre, og at jeg er blevet lykkelig igen. De tror ikke på mig, når jeg siger, at jeg har det rigtig godt. Jeg er jo ikke i et parforhold. 

Men hvorfor kan man kun være lykkelig, når man er i et parforhold? 

Jeg har fundet mig selv, efter rigtig mange års ægteskab. Jeg har fundet ud af, at jeg er en glad og udadvendt person, der kan rigtig mange ting selv. Jeg har en slags ”mantra”, og det er at ikke sige nej til de oplevelser, livet byder mig. På den måde har jeg oplevet mange sjove og pudsige ting. Ikke alle har været lige gode, men jeg vil på ingen måde, have undværet dem. 

Jeg bestemmer selv og nyder det. Jeg har en frihed og skal kun tænke på mig selv og mine børn. Jeg gør det, jeg har lyst til. Jeg kan vælge fællesskabet, og jeg kan vælge en aften alene. Jeg kan mærke efter i mig selv, hvad jeg har lyst til, og hvad jeg har brug for. Man bliver tvungen ud i livet igen, hvis man ikke har lyst til at sidde fuldstændigt alene, og så skal man byde på sig selv. Det man giver ud, får man igen. 

Det kan også være farligt, at være single i al for lang tid. Som tiden går, får man det sværere at indordne sig og tage de hensyn, man gør i et forhold. Man er blevet tilfreds med livet. Man har det, lige som man selv vil have det. Men bliver egoistisk og kræsen. Man vælger hurtigere de emner fra, der dukker op på vejen. Måske begynder man at opstille urealistiske ønsker om kommende partner. Det begynder at blive besværligt at date og at blive ved med at søge en partner. Ingen tvivl om at vi alle har brug for bekræftelse, men derfra til at åbne sig igen for et andet menneske – det kan føles ufatteligt krævende, og man vælger det fra. 

Skal jeg være single altid? 

Det håber jeg ikke. Men indtil jeg møder ham, der skal være min partner, er jeg lykkelig. Jeg kysser de frøer, jeg synes virker interessante, og som jeg møder på min vej. Jeg håber på, at frøen nøjes med at forvandle sig til en mand. Jeg vil så nødig have en prins. 

Hvad er det, der mangler? 

Jeg mangler og savner en at dele de intime ting med. Jeg savner en klippe, en der vil elske mig også, når jeg er morgengrim og lugter af gnu. Jeg savner en skulder, at læne mig op ad. Nærhed med en anden voksen, og det er en anden nærhed, end den jeg deler med mine børn. Jeg savner ham, der vil grine og græde sammen med mig. Ham, der kan give mig sommerfugle i maven…..

/Chrina

Artikel fra: DatingBloggen.dk

Lykkelig som single – kan man det?