Hvorfor svarer kvinder ikke?
Når man har været på et datingsite i rum tid, bliver man hurtigt opmærksom på hvad der henholdsvis irriterer mænd, og hvad der irriterer kvinder.
Mere end ofte hører jeg mænd der klager over, at kvinderne er prinsesser, snobbede, finker og det der er værre, fordi de ikke svarer på henvendelser. Og nej, det er da ikke sjovt at blive ignoreret eller afvist. Men helt ærligt! Ind imellem er I godt nok selv skyld i det. Ikke fordi jeg er fortaler for, at man ikke svarer på breve, men mænd bør måske tænke lidt over hvad de skriver i disse.
Hvis jeg skal gå ud fra egne erfaringer, så er hoveddelen af de breve jeg modtager, ikke længere end en halv linie. Der står som regel noget i retning af:
“Hvor ser du lækker ud!”, “Hej frække, skal vi skrive sammen?”, “Hey smukke, du ser sød ud, skal vi chatte?”
Det holder ikke. Jeg mener… komplimenter er da fint, men som kvinde får vi mange af den slags, og selvom det måske lyder lidt prinsesseagtigt, så er det altså ikke noget der giver os lyst til at svare. Som mand er man nødt til at skille sig ud fra mængden. Kvinder tænder naturligvis på udseende, men hvordan man udtrykker sig, er altså lige så vigtigt, mindst!
Jeg kan naturligvis kun skrive på egne vegne, men min erfaring siger mig, at de fleste kvinder har det på samme måde.
Standardbreve forbliver ubesvaret
Standardbreve er heller ikke gangbare. “Hej jeg hedder Jens. Jeg bor i Virum, og arbejder til dagligt som smed. Mine fritidsinteresser er blomsterbinding og jeg kan osse godt li’ naturen. Hvis jeg lyder som noget for dig, så skriv.”
Lur mig om sådan et brev ikke forbliver ubesvaret.
At datingsites er til kvindernes fordel, og på vores præmisser er ikke nogen hemmelighed. Ikke retfærdigt, nej, men det er de kolde facts. Derfor må mænd yde mere end kvinder, og hvis du vil sikre dig en date må du osse yde mere end flertallet. Skriv ikke hele livshistorien i første brev – der skal jo være noget spænding tilbage. Det hjælper som regel at være lidt kæk og rap i replikken. Man kommer langt med humor og fantasi! Prøv osse at udtænke noget, der giver kvinden lyst til at svare. Spørgsmålet bør dog ikke være hvilken farve trusser hun har på i dag. Og så er det ikke mindst et plus hvis vi føler, at manden rent faktisk har læst profilteksten inden han skriver! Du tror måske det er løgn, men det er der mange der ikke gør.
Der er altid undtagelser
Der er naturligvis altid undtagelser. Der er kvinder der måske har det ok med ovenstående. Og der er kvinder der heller ikke svarer på seriøse henvendelser. Sådan er det desværre i cyberworld, høflighed er ofte en by i Rusland. Og igen..det er så nemt at være kvinde. (I de fleste tilfælde). Men tror, at for den “almindelige” kvinde, så rammer dette vist meget godt. Endvidere er der naturligvis osse forskel på, om man befinder sig på en sexdating-side, og en alm. datingside. Denne blog er skrevet ud fra mine erfaringer på Dating.dk.
Imens jeg har skrevet denne blog har jeg modtaget tre breve. Jeg deler for eksempel det ene med jer: “Hej sexy. Du ligner en kvinde med bløde fødder”. Jeg håber ikke han sidder og venter på svar. ;o)
/Fairy Inc.


Carina
Hahaha, jeg har fået samme brev på et tidspunkt – altså den med de bløde fødder
Iøvrigt rigtig godt indlæg – er helt enig og har gjort nøjagtig de samme erfaringer.
Henrik
Det er også korrekt at dating sites er på kvinders præmisser.
Det skal der slet ikke herske nogen tvivl om.
Der er nu engang langt flere mænd i den giftelystne alder end kvinder.
Det er først når man når 60′erne at der er færre mænd. Og her ser man også en overflod af kvinder der IKKE kan finde sig en mand.
Men noget andet er at ligge på halen for det.
Dating.dk og alle andre sites lider under at skulle tiltrække kvinder for at kunne få noget profit.
Når kroner og øre så bliver vigtigere end etik, moral og anstændighed, ja så kender i resultatet…
Det kan SAGTENS være anderledes.
Kan man ikke opfører sig ordentligt, så er det UD af klappen.
Men nææ nej.. selv ludere får ikke lukket deres profiler, for deres breve til mændene får jo mændene til at betale for en aktiv profil. Dernæst VED JEG at kvinderne får større rabatter og tilmed gratis perioder på op til 6 mdr.
Så konklusionen for et intelligens menneske som mig er at dating sites er luderkarle og ikke en skid andet.
Henrik
Jeg kan slet ikke genkende ovenstående.
Jeg har igennem et år lagt enormt meget energi i at læse pigens profil, forholde mig til det i kontaktbrevet, kommet med små sjove og søde bemærkninger.
Og ALLE har været BLANKT afslag med ca. 90% af dem uden noget svar overhovedet.
Så jo jeg har lært at skrive hej du ser sød ud læs min profil hvis du gider (for du er højt sansynligvis pisse ligeglad og totalt ubehøvlet og uopdragen alligevel) og gider ikke svare.
Men syntes du at min profil ser god ud, kan du måske tage dig sammen og opføre dig som din far har lært dig.
owenmooke
Kostenlose Online-Casino-Spiele und gratis Casino Bonus bei der alle neuen ttittancasino.com. Spielen Sie Roulette, Slots, Blackjack und mehr Casino-Spiele online.
dating babe
Fordi nogle at de mænd der findes på nogle dating site er platte