Så sidder man her igen. Alene en lørdag aften. Efterhånden tænker jeg ikke over det så meget mere. Det er bare sådan… og har været det i to års tid. Jeg har det helt fint som single, nyder min frihed, og den egoisme jeg kan tillade mig. Min singletilværelse er selvvalgt.
Men på tænksomme aftener, som denne, kan jeg ikke lade være med, at tænke på hvad det gør ved os indeni… uden at vi måske umiddelbart lægger mærke til det.
Det er jo bare blevet sådan, at jeg er single… evighedssingle. Altid alene til familie- og vennesammenkomster. Der er efterhånden ikke nogen der stiller spørgsmålstegn ved det mere, eller prøver at smede mig sammen med en eller anden i deres omgangskreds. Det var ellers meget yndet i starten af min singletid. Spørgsmålene “Hvordan går det så med kærligheden?” og “Hvordan kan en yndig pige som dig dog være single?” blev stillet ved hver given lejllighed, og folk havde travlt med, at have ondt af mig, på mine vegne. Og sikkert osse deres egne. Har nu aldrig helt forstået hvorfor nogle mennesker tror, at man kun kan være lykkelig, hvis man er i forhold. Det er i hvert fald ikke alfa og omega for mig. Men det er vist helt normalt, at mennesker prøver at overføre deres egne drømme, ønsker og ambitioner til andre.
Jeg ved jo godt, at det muligvis er fordi, jeg lykkeligt har fortrængt de glæder der trods alt er ved at have en kæreste. Det er lidt svært at overse, at der altså mangler noget, på sådan en lørdag aften, hvor jeg sidder alene, i stearinlysenes blafren, med mit ensomme glas rødvin, og den bærbare i skødet – naturligvis online på Dating.dk.
Jeg tænker vist over det alligevel, når alt kommer til alt.
/Fairy Inc.
Argh ja, det der med at sidde alene hjemme – det virker ikke ret godt på humøret og glæden. Og der kommer sandsynligvis ikke en og ringer på døren fordi han vil dig!
Det der var afgørende for mig var at begynde at gå ud i virkeligheden og møde alle slags mennesker. Snakke, hygge og have det sjovt. Det bliv min profil på datingsitet også bedre af fordi jeg var i bedre humør når jeg skrev på den. Der kom også flere fede billeder op og det gav en del flere henvendelser og også større success når det var mig der tog kontakten.
Jeg tror det handler meget om at komme ud af sin bobble, fordi folk mærker når man er i sådan en og det skaber afstand. Både i virkeligheden og online.
Ja det er sært nok ik! Det er utroligt som man kan vænne sig til tingenes tilstand eller i dette tilfælde stilstand. Jeg har en teori om, at det er fordi vi har så mange andre relationer at vedligeholde, Fjæsbog og den slags, at vi faktisk er glade for at kunne være os selv en gang imellem– alene, alene med tanker, sorger, glæder, oplevelser, god vin, stearinlys og så videre der bare er 200% bedre med en man holder af. Eller også så har man bare kastet håndklædet i ringen, og er holdt op med at prøve at få brugt sit hjerte, til andet end at pumpe blod rundt i kroppen. Hvilken en er du?